Med alderen kan din hjertemuskel blive svagere og mindre i stand til at pumpe blodet effektivt. Arterierne kan blive smallere og mindre fleksible, hvilket gør det sværere for blodet at strømme igennem dem. Alle disse forandringer kan føre til en højere risiko for hjertesygdomme.
Hjertemusklen forringes med alderen. Hjerteklapperne i hjertet fungerer muligvis heller ikke så godt, som de gjorde engang. Disse forandringer kan få hjertet til at slå mindre effektivt. Som et resultat heraf kan hjertet måske ikke være i stand til at pumpe nok blod til at opfylde kroppens behov. Hjertet kan også være ude af stand til at pumpe blodet så kraftigt, som det engang gjorde. Disse forandringer kan få hjertet til at slå langsommere og mindre kraftigt.
Hjertet kan også blive større med alderen. Væggene i hjertets kamre kan blive tykkere. Disse forandringer kan gøre det vanskeligere for hjertet at pumpe blod. Hjertet kan også have svært ved at slappe af mellem slagene. Som følge heraf kan hjertet måske ikke fyldes med så meget blod, som det engang gjorde.
Alderingsprocessen påvirker også blodkarrene. Arterierne kan blive smallere og mindre fleksible. Denne proces, der kaldes åreforkalkning, kan gøre det sværere for blodet at strømme gennem karrene. Venerne kan også blive mindre elastiske og mere tilbøjelige til at lække. Disse forandringer kan få blodtrykket til at stige.
Alle disse forandringer kan føre til hjertesvigt. Hjertesvigt opstår, når hjertet ikke er i stand til at pumpe nok blod til at opfylde kroppens behov. Hjertesvigt kan være mildt, moderat eller alvorligt. Personer med hjertesvigt kan føle sig trætte og åndsvage. De kan også have hoste eller hævede ankler, fødder eller ben.
Hvis du har hjertesvigt, er det vigtigt at gå regelmæssigt til lægen. Din læge kan overvåge din tilstand og ordinere medicin, der hjælper dit hjerte med at pumpe mere effektivt. Det kan også være nødvendigt at foretage livsstilsændringer, såsom at motionere regelmæssigt og spise en sund kost.
Hjerteklapperne svækkes og kan blive utætte
Med alderen kan hjerteklapperne svækkes og begynde at blive utætte. Dette kaldes klapinsufficiens eller klapinsufficiens eller klapinsufficiens. Når det sker, siver blodet tilbage i hjertet i stedet for at strømme fremad.
Valvulær insufficiens kan skyldes en række ting, herunder:
- Aldring
- Hjertesygdom
- Infektion
- Inflammation
- Intraume
- Traumer
Valvulær insufficiens kan føre til en række problemer, herunder:
- Hjertesvigt
- Arytmier
- Infektion af hjerteklapperne (endokarditis)
Hvis du har klapinsufficiens, kan din læge anbefale en operation for at reparere eller udskifte den berørte klap.
Med alderen begynder dine arterier at blive hårdere og smallere. Denne proces, der er kendt som åreforkalkning, sker, når plak ophobes i dine arterier. Plaque består af fedt, kolesterol og andre stoffer i dit blod. Med tiden kan plak hærde og forsnævre dine arterier. Dette kan føre til hjertesygdomme, hjerteanfald og slagtilfælde.
Atherosklerose kan ske for alle, men det er mere almindeligt hos personer med visse risikofaktorer, såsom forhøjet blodtryk, højt kolesteroltal, diabetes eller en familiehistorie med hjertesygdomme. Du kan hjælpe med at forebygge åreforkalkning ved at spise sund kost, motionere, ikke ryge og styre dit blodtryk og kolesterol.
Hvis du har åreforkalkning, kan din læge anbefale livsstilsændringer og medicin for at hjælpe med at forebygge hjertesygdomme, hjerteanfald og slagtilfælde. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med en operation for at åbne eller omlægge blokerede arterier.
Hjertet pumper måske ikke så kraftigt, som det gjorde, da du var yngre. Dette kan medføre, at blodet samler sig i dine benvener, hvilket resulterer i en tilstand, der kaldes venøs insufficiens. Venøs insufficiens kan forårsage smerter, hævelse og sår i benene.
Hjerteklapperne i dit hjerte kan også blive mindre effektive, når du bliver ældre. Dette kan medføre, at blodet hober sig op i hjertet og fører til hjertesvigt. Kongestivt hjertesvigt kan forårsage åndenød, træthed og væskeophobning.
Væggene i dine arterier kan også blive stivere, når du bliver ældre. Dette kan få dit blodtryk til at stige og lægge pres på dit hjerte. Arteriestivhed er en vigtig risikofaktor for hjerteanfald og slagtilfælde.
Alle disse ændringer i hjertet kan føre til en forringelse af livskvaliteten og en øget risiko for død. Der er dog ting, du kan gøre for at forebygge eller bremse disse forandringer. Motion, en sund kost og undgå rygning kan alle hjælpe med at holde dit hjerte sundt, mens du bliver ældre.
Hjertet slår måske ikke så regelmæssigt
Med alderen slår dit hjerte måske ikke så regelmæssigt. Det skyldes, at hjertemusklen kan blive svagere og mindre i stand til at pumpe blod. Hjertet kan også være nødt til at arbejde hårdere for at pumpe blodet gennem kroppen. Dette kan få hjertet til at slå hurtigere eller uregelmæssigt.
Hvis du har en hjertesygdom, kan du være i risiko for hjertesvigt. Hjertesvigt er, når hjertet ikke kan pumpe nok blod til kroppen. Det kan give symptomer som åndenød, træthed og hævelse i ben og fødder.
Der er mange ting, du kan gøre for at holde dit hjerte sundt, når du bliver ældre. Disse omfatter at spise en sund kost, motionere regelmæssigt og styre din stress. Hvis du har en hjertesygdom, skal du måske tage medicin eller blive opereret. Du bør tale med din læge om den bedste måde at passe på dit hjerte på.
Hjertet får måske ikke nok ilt, når du bliver ældre. Dette kan føre til en tilstand kaldet koronararteriesygdom, hvor de arterier, der forsyner hjertet med blod, bliver forsnævrede og blokeret. Dette kan forårsage et hjerteanfald.
Koronararteriesygdom er den mest almindelige type hjertesygdom i USA. Det er den hyppigste dødsårsag for både mænd og kvinder.
Der er mange ting, du kan gøre for at mindske din risiko for koronararteriesygdom. Disse omfatter at spise en sund kost, motionere regelmæssigt, ikke ryge og styre dit blodtryk og kolesterolniveau.
Hvis du har koronararteriesygdom, skal du muligvis tage medicin eller gennemgå en operation for at forbedre blodgennemstrømningen til hjertet.
Risikoen for hjertesygdomme stiger med alderen. Jo ældre du er, jo større er sandsynligheden for at udvikle hjertesygdom. Der er dog ting, du kan gøre for at mindske din risiko for at udvikle hjertesygdomme. Du kan spise en sund kost, motionere regelmæssigt og undgå at ryge. Du kan også tale med din læge om dine risikofaktorer for hjertesygdomme og om, hvad du kan gøre for at mindske din risiko.
Med alderen kan din hjertemuskel blive svagere. Dette kan føre til hjertesvigt. Hjertesvigt er en tilstand, hvor dit hjerte ikke kan pumpe nok blod til at opfylde kroppens behov. Hjertesvigt kan forårsage åndenød, træthed og andre symptomer.
Du kan også være i risiko for at udvikle arytmier, når du bliver ældre. Arytmier er uregelmæssigheder i dit hjertes rytme. De kan være ufarlige eller livstruende. Hvis du har en arytmi, kan du føle dig svimmel, have åndenød eller smerter i brystet. Hvis du har en arytmi, bør du gå til din læge, så han eller hun kan afgøre, om det er et alvorligt problem.
Alderen øger også din risiko for at udvikle koronararteriesygdom. Koronararteriesygdom er en tilstand, hvor de arterier, der forsyner dit hjerte med blod, bliver smalle og hårde. Dette kan føre til et hjerteanfald. Hvis du har koronararteriesygdom, kan du have smerter i brystet, åndenød eller uregelmæssig hjerterytme.
Du kan være med til at mindske din risiko for at udvikle hjertesygdomme ved at træffe sunde livsstilsvalg. Hvis du spiser sundt, motionerer regelmæssigt og undgår at ryge, kan du være med til at reducere din risiko for at udvikle hjertesygdomme. Du kan også tale med din læge om dine risikofaktorer for hjertesygdomme og om, hvad du kan gøre for at mindske din risiko.
Risikoen for hjerteanfald stiger med alderen
Da du bliver ældre, stiger din risiko for at få et hjerteanfald. Det skyldes, at de arterier, der forsyner dit hjerte med blod, kan blive smallere og mindre fleksible. Dette kan føre til en ophobning af plak, som kan blokere blodgennemstrømningen og forårsage et hjerteanfald.
Den gode nyhed er, at der er ting, du kan gøre for at mindske din risiko for at få et hjerteanfald. Disse omfatter at spise en sund kost, motionere regelmæssigt og ikke ryge. Hvis du har en familiehistorie med hjertesygdomme, skal du muligvis også tage medicin for at reducere din risiko.
Hvis du er bekymret over din risiko for hjertesygdomme, skal du tale med din læge. De kan hjælpe dig med at foretage livsstilsændringer, der kan reducere din risiko.
Risikoen for slagtilfælde stiger med alderen
Risikoen for slagtilfælde stiger med alderen, og langt de fleste slagtilfælde forekommer hos personer over 65 år. Faktisk fordobles risikoen for slagtilfælde hvert 10. år efter det fyldte 55. år. Den nøjagtige årsag til denne øgede risiko kendes ikke, men man mener, at den skyldes en kombination af faktorer, herunder den øgede sandsynlighed for at udvikle åreforkalkning (åreforkalkning), forhøjet blodtryk og diabetes.
Der er tiltag, du kan tage for at reducere din risiko for slagtilfælde, selv når du bliver ældre. Disse omfatter at spise en sund kost, holde en sund vægt, motionere regelmæssigt og undgå rygning. Hvis du har nogen sundhedstilstande, der giver dig risiko for slagtilfælde, såsom forhøjet blodtryk eller diabetes, er det vigtigt at samarbejde med din læge om at håndtere disse tilstande.
Hvis du tror, at du måske er ved at få et slagtilfælde, er det vigtigt at søge lægehjælp med det samme. Slagtilfælde er en medicinsk nødsituation, og jo hurtigere du bliver behandlet, jo bedre er dine chancer for helbredelse.
Risikoen for hjertesvigt øges med alderen
Risikoen for hjertesvigt øges med alderen. Jo ældre du er, jo større er sandsynligheden for at udvikle hjertesvigt. Det skyldes, at hjertemusklen svækkes og mister noget af sin evne til at pumpe blod, når man bliver ældre. Desuden kan klapperne i hjertet blive mindre effektive, og arterierne kan blive smallere og mindre fleksible, hvilket gør det vanskeligere for blodet at strømme igennem dem.
Hvis du har hjertesvigt, betyder det, at dit hjerte ikke pumper blodet så effektivt, som det burde. Det kan give en række symptomer, f.eks. åndenød, træthed og hævelse i ben, ankler og fødder. Hjertesvigt kan være alvorligt og endda livstruende. Hvis du tror, at du måske har hjertesvigt, er det vigtigt at opsøge din læge med det samme.
Der er en række ting, du kan gøre for at forebygge hjertesvigt eller bremse udviklingen, hvis du allerede har det. Disse omfatter at spise en sund kost, motionere regelmæssigt og undgå tobaksrøg. Hvis du har hjertesvigt, kan din læge også ordinere medicin for at hjælpe med at forbedre dit hjertes funktion.